Arctic Winter Games auditions er startet

Audition til Arctic Winter Games er startet. I Tasiilaq deltog 21 unge i Tasiilaq i audition i ungdomskulturhuset. Nu starter den digitale audition for alle. 

Arctic Winter Games 2024 foregår i Alaska i marts. Grønland og hver af de andre deltagere skal sende en kulturdelegation, der kan lave en opvisning, produceret af unge. NAPA, som er tovholdere på det grønlandske kulturbidrag, er nu gået i gang med at rekruttere seks unge i alderen 14-19 år. Efter rejsen til Alaska, tager de grønlandske unge videre på tour i Island og på Færøerne.  

I Tasiilaq blev auditions gennemført sammen med ungdomskulturhuset og Eino Taunajik. Hele 21 unge deltog i håb om at komme med.  

”Jeg er imponeret over, at så mange gik til audition. Det kræver mod og tro på sig selv. Og selvom vi kun skal finde to blandt deltageren her, så viste det, at talentmassen er meget større.” siger Eino Taunajik, der til dagligt arbejder med de unge i Tasiilaq.

NAPA valgte at lave auditions i Tasiilaq for at sikre, at både unge fra øst og vest har mulighed for at komme til Arctic Winter Games. Målet er at finde to deltagere i Tasiilaq. De øvrige fire unge deltagere findes ved at kandidater indsender en video frem til 10. oktober.  

Du har chancen 

Alle unge mellem 14-19 år har chancen for at komme med til Arctic Winter Games og den videre tur til Nuuk, Alaska, Island og Færøerne. For at få chancen for at deltage skal du indsende en videopræsentation af dig selv. Ud fra videoerne, vælger NAPA de unge der skal med.  

Sådan får du chancen 

Din video skal vare 2-5 minutter. Her skal du 

  • Præsentere dig selv og hvorfor vi skal vælge dig. Hvad drømmer du om? Hvad laver du i din hverdag? 
  • Vis hvad du er dygtig til! Spiller du musik? Synger du? Elsker du dans, gymnastik, at bevæge dig? Danser du maskedans, spiller du tromme, er du historiefortæller eller er du sjov? Så vis det frem!

Videoen skal sendes med www.Wetransfer.com til Kuluk@napa.gl allersenest d. 10. oktober kl. 20. 

Det er kun medarbejderne, som arbejder med Arctic Winter Games, der kommer til at se din video. 

Efter fristen for indsendelse d. 10. oktober, ser Arctic Winter Games holdet i NAPA alle videoer igennem. Herefter vil der være interview med nogle af kandidaterne inden det endelige valg træffes.  

Arctic Winter Games kulturprogram er støttet af Tips- og Lottomidlerne, Sermeq Puljen, Grønlands Kunstfond, Nuuk Lokaludvalg, Nordisk Ministerråds VOLT-program, GIF Grønlands idrætsforbund og NAPA. 

Del

Gik du glip af disse nyheder?
Allatta!-vinder får Nordisk Råds Litteraturpris 2021

Nordisk Råds Litteraturpris er for første gang blevet tildelt en grønlandsk forfatter, da Niviaq Korneliussen den 2. november vandt prisen. Skuespilhuset i København er ved at falde til ro igen. Tina Dickow er netop gået af scenen efter at have leveret sangen ”Hjertestorm” sammen med

Læs mere »
Fart på Nordjobb for Grønlandske unge

Billede: I fremtiden kan det være Grønlandske nordjobbere, der serverer her i Geiranger, Norge. Nordjobb er et tilbud til unge i alderen 18-30, som vil tage på sæsonarbejde i et andet nordisk land. Antallet af unge fra Grønland der søger Nordjobb er mangedoblet. Nordjobb er

Læs mere »